Generelt set, når det kommer til e-mails differentierer man mellem servicemeddelelser og markedsføring. Servicemeddelelser vil f.eks. ordrebekræftelser, opdateringer i forbindelse med levering af varer osv.
For langt de fleste, vil størstedelen af de mails, som man sender fra Klaviyo være markedsføring, men der kan også være nogle tilfælde, hvor man sender servicemeddelelser fra Klaviyo, og her har Klaviyo en mulighed for, at man kan markere bestemte mails i flows, som en “transactional email”
Når en mail bliver sendt fra Klaviyo som en “transactional email” har det to primære fordele:
- Klaviyo sender med en anden teknisk opsætning, når en e-mail sendes som transactional, der gør, at disse e-mails har større sandsynlighed for, at de lander i indbakken.
- Klaviyo sender til alle kontakter uanset, om de har unsubscribed fra e-mails eller ej.
Her kan det bruges
Afhængigt af din webshop er der nogle steder, hvor det kan bruges. Som udgangspunkt anbefaler, vi at du fortsat sender dine ordrebekræftelser, leveringsmails mm. fra din ecommerceplatform.
Typisk ser vi, at især disse to mails, kan give mening at sende som transactional fra Klaviyo.
- Back in stock-mails
- Indsamling af anmeldelser
Herudover kan der være andre cases, hvor det giver mening at sende fra Klaviyo. Det kunne f.eks. være:
- Hvis de modtager et gavekort ved køb for x beløb.
- Resultater fra produktquizzer
- Information om point i forbindelse med kundeklub.
Rent lovgivningsmæssigt i Danmark, så er det en længere snak om, hvornår noget er markedsføring, og hvornår det er en servicemeddelelse. Forbrugerombudsmanden gennemgår på side 19 i deres Vejledning til Spamforbuddet, hvornår de mener noget er markedsføring, og hvornår noget er en servicemeddelelse.
Sådan gør du helt lavpraktisk
Når du har en mail i et flow, så er det faktisk ret lige til. Under Templaten har du en mulighed, som du kan slå til, før du så gemmer mailen. Herefter vil Klaviyo manuelt gennemgå mailen og godkende, hvis de mener, at den er passende som transactional email.

I nogle tilfælde, vil ens mails blive afvist, fordi de mener de indeholder for meget markedsføring. Herfra kan man enten redigere sin mail eller tage fat i supporten, hvis man mener, at de har taget fejl. Oftest giver det mening at tage fat i supporten.

💡 Bonustip
I mange tilfælde laver vi to forskellige spor i vores flows, alt efter om vi har permission på dem eller ej. Det kan f.eks. være i back in stock, hvor vi til dem, der er permission på har en version med lidt mere gas på marketing, men vi til dem, der ikke er permission på, har en mere direkte mail.
